Mange henvender sig til deres læge med symptomer, der ikke kan kobles til en velkendt sygdomsdiagnose. Nogle af disse symptomer går over igen, men en del af dem varer ved, er generende og påvirker folks dagligdag.
Vi ved i dag en del om, hvad man kan gøre for at få det bedre. Denne viden når ikke altid ud til patienterne, og det kan være svært for lægen at gå i dybden med forklaringer og hjælp til håndtering i den begrænsede tid, der kan afsættes til konsultationer i almen praksis.
Derfor dette initiativ, hvor vi udvikler og afprøver internetbehandling integreret i almen praksis og i et tæt samarbejde med patienter og praktiserende læger.
Hensigten er at give en bedre udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed i praksis. Samtidig vil den store gruppe af patienter, som er påvirket af daglige symptomer, få en kvalificeret rådgivning om, hvordan de kan få det bedre i deres hverdag.
Internetprogrammet vil være en hjælp til praktiserende læger, som kan vælge at anvise programmet til udvalgte patienter med vedvarende symptomer.
For at klæde lægerne ordentligt på til at bruge programmet indeholder projektet også udvikling af et kursus til praktiserende læger om symptombehandling og om indholdet af internetprogrammet.
Kernen i projektet er et internetbaseret selvhjælpsprogram, der indeholder information om forskellige årsager til, at symptomer kan vare ved, og metoder til at få det bedre.
Samtidigt med, at programmet udvikles, følges processen, og vi undersøger, hvordan programmet virker på patienter og læger.
Desuden vil det samlede koncept af program og lægekursus efterfølgende blive testet i en større undersøgelse, hvor vi sætter fokus på patienternes livskvalitet og sygelighed.
Projektet forventes at involvere praksis og patienter i Region Midtjylland og Region Syddanmark forud for evt. videre udbredelse nationalt og internationalt.
Patient
Praksis
eHealth
Efter afsluttet nedlukning pga. corona har vi i juni genoptaget brugerinddragelse i vores udvikling af selvhjælpsprogrammet. Vores nye projektmedarbejder, Line Lynge Johannesen, har interviewet flere patienter fra praksis om programmet, og en del af indholdet har været i høring hos praktiserende læger. Den første del af programmet er ved at falde på plads, og brugerne udtrykker stor tilfredshed med at få svar på bl.a.: Hvor almindeligt er det at have symptomer? Hvorfor har nogle mennesker det i længere tid? Og hvad kan man selv umiddelbart gøre for at få det bedre?
Mandag d. 30. september 2019 blev den første workshop afholdt. Med udgangspunkt i wireframes diskuterede praktiserende læger og forskere fra eASY teamet det overordnede design af selvhjælpsprogrammet til patienter med vedvarende symptomer i almen praksis.
Næste step er feedback fra patienterne inden udviklingen går i gang.
Det sidste halve år er brugt på at identificere behov blandt brugerne.
Praktiserende læger og patienter har deltaget i interviews og fokusgrupper. Disse data er analyseret og har dannet baggrund for den næste fase, hvor målet er at designe og udvikle en prototype af eASY programmet.
På billedet ses projektleder Lisbeth Frostholm, der sammen med Pernille Ravn Jakobsen er i gang med at lave det overordnede design af eASY via wireframes. Målet er at et overordnet design er klar til workshops i slutningen af september, hvor patienter og læger inddrages i udarbejdelsen af det endelige design inden udviklingen går i gang.
Fase 1 i eASY projektet er i gang og i dag præsenterede Mette Trøllund Rask og Pernille Ravn Jakobsen eASY projektet på et netværksmøde om internetbehandling i Region Midt.
Deltagerne blev introduceret til en case fra almen praksis, som beskriver den praktiserende læges hverdag og en typisk patient, der henvender sig med vedvarende symptomer. Metoden "Empathy mapping" blev brugt til at deltagerne kunne hjælpe med at kortlægge brugernes behov og komme med ideer til design af det internetbaserede selv-hjælpsprogram, som et målet i anden fase af eASY projektet.
Der var bred enighed blandt deltagerne om, at eASY projektet er et både spændende og relevant projekt, som mange glæder sig til at følge
Marianne Rosendal
Lisbeth Frostholm
Jane Clemensen
Mette Trøllund Rask
Nicolaj Knudsen
Eva Ørnbøl
Heidi Frølund Pedersen
Line Lynge Johannesen
Mette Bech Risør
Lars Ehlers
Thomas Tandrup Lamm
Shehan Fernnado
Frede Olesen
Dorte Jarbøl
Poul Blaabjerg
Britta Ravn
Peter Aadal Nielsen
Per Fink
Per Fink
Flemming Bro
Charlotte Rask
Jette Elbrønd
Karsten Rejkjær Svendsen
Gitte Sand Rasmussen
Michael Vind Lassen
Anne Fisker
Judith Rosmalen
Tim Olde Hartman
Marianne Rosendal
Seniorforsker, speciallæge i almen medicin, ph.d.
marose@rm.dk
Lisbeth Frostholm
Lektor, ledende psykolog, ph.d.
lisbeth.frostholm@aarhus.rm.dk
2019
Aarhus University Hospital